Kære læsevejlederkollega

Nedenfor er noget af den information, Nota giver i forbindelse med bestilling af digitalt eksamensmateriale.

Du skal være opmærksom på, at de stadigvæk kun udgiver på CD-rom. Det betyder, at skolen bør stille eksterne CD-romdrev til rådighed for elever, hvis computere ikke har CD-romdrev. Dette gælder blandt andet de nyere it-rygsække fra MV Nordic.

Du skal bestille eksamensopgaven senest 4 uger før eksamensdatoen.

OBS: Hvis opgaverne skal leveres forskellige steder, skal de udfyldes i hver sit skema. Nota sender opgaverne senest 7 hverdage før eksamensdagen.

Opgaverne sendes på CD. Af sikkerhedsmæssige årsager, er det desværre ikke muligt at sende opgaverne på anden vis.

Hvis en elev ikke har en godkendt bevilling, må skolen selv afholde omkostningerne til eksamensmaterialerne eller søge en rammebevilling under SPS til eleven.

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Studieservice på telefon 39 13 46 04
Du kan også sende en mail: eksamen@nullnota.dk