Forberedelse til skriftlig eksamen i dansk på HTX

Grete Holm har arbejdet med at integrere skrive- og læsearbejdet med det formål at stilladsere og strukturere elevernes arbejde med de skriftlige genrer i dansk på HTX. Forløbet kan med fordel også bruges på de andre ungdomsuddannelser.

Dansk A – Skriftlig eksamen – Trin for trin
Til skriftlig eksamen i dansk A skal du arbejde ud fra et opgavesæt, som tager udgangspunkt i et overordnet emne.

Sættet indeholder en række tekster til emnet (det udvidede tekstbegreb) og 4-6 forskellige opgaver, som består i at:

  • skrive om teksterne og perspektivere til det overordnede emne

eller

  • skrive om emnet og evt. inddrage teksterne

Du skal vælge én af opgaverne og besvare den. Du har i alt 5 timer.

Trin 1: Valg af opgave
Undersøg:

  • hvilke af teksterne som du kan relatere til
  • hvilke af opgaverne, som appellerer mest til dig.

Der er 3 typer af opgaver, og vi har arbejdet med alle 3.

eksamen skema

 

Foretag en afvejning og vælg.

Brug mellem 10 og 40 minutter på at vælge.

Brug tiden på at orientere dig i tekster og opgaver, skimme, læse og notere tanker og idéer.

Trin 2: Fastlæggelse af læseformål
Før du læser den eller de tekster, som du skal skrive om eller inddrage, så fastlæg dine læseformål. Brug opgaveformuleringen og de bedømmelseskriterier, som er knyttet til den.

De 2 opgavetyper analyse og fortolkning og redegørelse og diskussion forudsætter som regel, at du skal arbejde grundigt med 1 eller 2 tekster og inddrage andre.

Den tredje, kronikken, forudsætter at du er orienteret i det overordnede emne, og at du inddrager og / eller lader dig inspirere af tekster fra hæftet.

At arbejde grundigt med en tekst betyder at læse den mere end en gang og læse den på forskellige måder. Markeringer og noter effektiviserer læsningen. Dine læseformål skal sikre, at du ikke laver så mange notater og markeringer, at de bliver uoverskuelige og uanvendelige.

At inddrage en tekst betyder at finde steder i teksten, som du kan relatere til det, som du skriver, enten om den tekst, som du arbejder grundigt med, eller om emnet.

Trin 3: Læsning

  1. Analyse og fortolkning. Gør dig det klart, hvilke begreber og metoder som det er relevant at bruge til at analysere og fortolke din(e) tekst(er). Det afhænger af først og fremmest af teksten, men det kan hjælpe dig på vej at bestemme genre og medie. Tag noter og markér i teksten under læsningen:
    • dine tekstiagttagelser
    • steder i teksten, som du kan henvise til eller citere i din besvarelse
    • tanker og idéer som du kan bruge til at diskutere, fortolke og perspektivere
  2. Redegørelse og diskussion. Gør dig klart, hvilken genre teksten tilhører, hvad der er dens formål, og hvem der er dens målgruppe. Tag noter og markér i teksten under læsningen:
    • de synspunkter der er repræsenteret i teksten:
      a) Hvem giver udtryk for hvad?
      b) Hvilke forudsætninger og interesser har de?
      c) Hvad er overordnede synspunkter, dvs. tekstens forfatters synspunkter?
      d) Hvilke forudsætninger og interesser har han / hun?
    • tanker og idéer som du kan bruge til at diskutere og perspektivere
    • steder i teksten, som du kan henvise til eller citere i din besvarelse
  3. Kronik
    • a) Læs præsentationen af opgavesættets overordnede tema. Læseformål: Find og notér:
      • det overordnede tema
      • undertemaer
      • aspekter, som teksterne belyser
    • Reflektér over hvad du ved om tema og undertemaer, og hvilke forestillinger og holdninger du har til dem. Gør det evt. ved at:
      • lave en mindmap
      • skrive ned, hvad der undrer dig

Kan du lave en synopsis ud fra din mindmap / det der undrer dig, så gør det, før du fortsætter dit læsearbejde. Så kan du bruge din synopsis til at lave læseformål og vælge læsestrategi. Ellers venter du, til du har læst opgavesættets tekster.

  • b) Læs opgavesættets tekster. Læseformål: Du skal finde tekster / steder i tekster, som du kan forbinde med dit mindmap / det der undrer dig. Formålet er, at du udbygger din mindmap / skriver mere om, hvad der undrer dig, sådan at du kan lave en synopsis. Husk at markere de steder, hvor du finder noget, som du kan. henvise til / citere fra i din besvarelse.
    • Læs tekstoversigten, vælg tekster ud, som du vurderer, at du kan bruge.
    • Skim dem (rubrikker, manchetter, mellemrubrikker, illustrationer (Hvis det er filmklip eller lydklip, så se / hør begyndelsen, midten og slutningen)
  • Vælg tekster ud, som du vurderer, at du kan bruge.
    • Orientér dig i dem: Læs indledning og konklusion og find eksempler og pointer.

Du kan også vælge at udforme din kronik som en reaktion på en af opgavesættets tekster. I så fald skal du arbejde grundigt med den pågældende tekst.

Trin 4: Lav en synopsis
Brug dine noter til det.

Trin 5: Skriv din besvarelse.
Brug din synopsis og dine noter til det. Gå i gang med at formulere din besvarelse i sammenhængende sætninger og afsnit. Du skal ikke nødvendigvis begynde med indledningen og slutte med konklusionen. Skriv på de afsnit, som du har stof til at skrive. Spring gerne frem og tilbage og rundt mellem afsnittene, sådan som det giver mening for dig.

Når du har skrevet på hovedafsnit og konklusion, ved du mere om, hvad der skal stå i indledningen, for så ved du, hvad den skal indlede.

Læs og genlæs det, som du skriver, undervejs, mens du skriver. Læseformål:

  • at kontrollere om det, som du har skrevet giver god mening
  • at kontrollere din sætningsbygning
  • at kontrollere at der er sammenhæng mellem dine sætninger og dine afsnit

Trin 6: Læs hele din besvarelse igennem
Læseformål: at sikre dig at din besvarelse har hoved, hale og en eller flere røde tråde.

Trin 7: Læs korrektur.
Læseformål:

  • at udrydde tyrkfejl
  • at tjekke for den type fejl, som du før har haft mange af

Brug mine kommentarer til og rettelser i gamle besvarelser og min vejledning i korrekturlæsning.

Den skriftlige eksamen i dansk A på htxBeskrivelse af de tre hovedgenrer:

Analyse og fortolkning
Genrebetegnelsen analyse og fortolkning er dobbelt: eleven skal både analysere og fortolke.

I praksis er der dog en tæt sammenhæng mellem de to skrivehandlinger, idet de analytiske betragtninger fungerer som dokumentation for fortolkningen.

Disponeringen af besvarelsen kan spænde fra en skarp opdeling af analytiske og fortolkende afsnit til en hermeneutisk læsning hvor eleven løbende veksler mellem analyse og fortolkning. Udgangspunktet for besvarelsen kan fx være en fortolkningshypotese som eleven opstiller i indledningen for herefter gennem analysearbejdet at efterprøve hypotesens holdbarhed.

Analyse og fortolkning er en faglig genre, hvor eleven skriver som fagperson.

Modtageren er en fiktiv fagkollega, dvs. en interesseret læser med samme danskfaglige viden og indsigt som afsenderen. Det bedømmes positivt at eleven kender og kan anvende metoder til tekstanalyse. Dog skal metoder og modeller betragtes som redskaber og ikke som færdige formater der kan lægges ned over besvarelsen.

Derfor skal bedømmelsen heller ikke ske med udgangspunkt i et bestemt format, men med udgangspunkt i den dagsorden eleven har sat.
Det materiale der skal analyseres og fortolkes, kan falde inden for forskellige genrer og medier. Derfor bedømmes det positivt at den tilgang og de analysebegreber som eleven gør brug af, er velvalgte i forhold til netop den tekst der skal analyseres.

Som en del af den samlede analyse og fortolkning skal eleven sætte teksten ind i en sammenhæng der rækker ud over teksten selv. I eksamenssituationen er det primært opgavesættets emne og tekster der danner ramme for perspektiveringen.

Redegørelse og diskussion
Genren redegørelse og diskussion består af to adskilte skrivehandlinger med en indbygget progression: at redegøre for hovedsynspunkterne i en tekst for herefter at diskutere disse.

At redegøre for hovedsynspunkterne i en tekst er en faglig skrivehandling hvor eleven skriver som fagperson. Modtageren er en fiktiv fagkollega, dvs. en interesseret læser med samme almene viden og indsigt som afsenderen. Eleven skal i redegørelsen demonstrere evne til at sammenfatte det overordnede budskab, og uddybe det med centrale eksempler fra teksten. Redegørelsen er en prioriteret fremstilling – dvs. at den ikke slavisk følger tekstens kronologi.

Redegørelsen bør forfattes i elevens eget sprog, evt. understøttet af få velvalgte citater. Redegørelsen bør ikke være en oplistning af citater. Tekstreferencer skal markeres.

Det materiale der skal redegøres for, kan falde inden for forskellige genrer og medier.

Diskussionen tager afsæt i redegørelsen, og eleven stiller tekstens/sagens forskellige argumenter og vinkler op over for hinanden, og forholder sig nuanceret til dem.

Diskussionen kan være mere eller mindre tekstbundet, så længe der er en selvstændig sagsfremstilling og argumentation.

I diskussionen er der plads til både en faglig og en personlig afsenderrolle. Elevens egne holdninger kan indgå i diskussionen, men eleven kan ikke nøjes med at erklære sig enig eller uenig i tekstens udsagn.
Diskussionen kræver en højere grad af selvstændighed end redegørelsen, og derfor forventes den dels at have et højere abstraktionsniveau end redegørelsen, og dels at fylde mere i den samlede besvarelse.

Kronik
Kronikken tager udgangspunkt i et emne – ikke i en tekst. Derved adskiller den sig grundlæggende fra redegørelsen. Eleven kan blive bedt om at inddrage en eller flere tekster i kronikken, men de skal netop kun inddrages – ikke styre kronikkens form eller indhold.

Det stiller krav til elevens evne til at disponere selvstændigt og have sin egen dagsorden.

Der er en praktisk forskel på kronikopgaven på htx og på stx. I begge tilfælde er der tale om en opinionsgenre, men på stx skal kronikken indeholde en tekstredegørelse og -diskussion.

På htx er henholdsvis kronik og redegørelse/diskussion to selvstændige opgavetyper.

Denne forskel må man naturligvis være opmærksom på hvis man fx anvender undervisningsmidler der er rettet mod danskundervisningen på stx.

Kronikken er henvendt til en bestemt modtager/medie, og er dermed den af de tre genrer der indgår i den mest virkelighedsnære kommunikationssituation. Det stiller krav til elevens evne til at foretage sproglige/stilistiske valg der passer til kommunikationssituationen.
Både modtager/medie-konteksten og kronikken som genre er tilpas saglige til at eleven kan demonstrere danskfaglige kompetencer som gennemtænkt argumentation og nuanceret sagsfremstilling.
Dog stadig med plads til personlighed og engagement i både form og indhold. Stilistiske virkemidler og retorisk bevidsthed bedømmes positivt.
Eleven skriver kronikken ”som sig selv”, dvs. som htx-student og som borger, og det er dermed den af de tre genrer der giver mest plads til egne synspunkter. Det bedømmes positivt at eleven virker interesseret i at vinde læserens tilslutning.

Kronikopgaven er ledsaget af en metaopgave hvor eleven redegør for sine valg i forbindelse med udformningen af kronikken. Denne del af opgaven tæller med i bedømmelsen, men det primære bedømmelsesgrundlag er selve kronikken.