Læsevejlederens arbejdsbeskrivelse

Her kan du læse om læsevejlederens opgaver og kompetencer.
Share on printShare on emailShare on twitterShare on facebook

Hvad laver en læsevejleder?
Læsevejledningen spiller en væsentlig rolle med hensyn til afhjælpning af mangler inden for disse områder hos elever, som søger en videregående uddannelse. Ifølge Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Bekendtgørelse nr. 896 af 22/9 2000) §15 skal elever efter afslutning af folkeskolen stadig have mulighed for at modtage specialundervisning.

Læsevejlederens opgave er at støtte og udvikle almen sprogforståelse hos elever nævnt under punkt C og gøre disse elever i stand til bedre at opfylde de fagspecifikke læsekrav, de stilles overfor i de gymnasiale uddannelser.

Læsevejlederens arbejdsbeskrivelse 2 Læsevejlederens arbejdsbeskrivelse

 

Læsevejlederens arbejde går på 4 ben:

  1. afdækning af og opfølgning på generelle læse-skrivevanskeligheder hos elever. Denne afdækning foretages gennem en bred screening af alle elever i 1.klasserne, som kan give anledning til flere tiltag:
    • yderligere screening for ordblindhed (normalt tilbydes to/tre elever per 1.klasse denne udredning, som er frivillig) (munder ofte ud i en SPS-bevilling)
    • tilbud om stavetræning (skolens budget)
    • tilbud om ekstra læsestrategiundervisning efter det generelle tilbud om læsestrategier og notatstrategier til alle klasser (skolens budget)
    • andre tiltag for elever med andre barrierer SPS-bevilling eller skolen budget)
  2. afdækning af og opfølgning på specifikke læse-skrivevanskeligheder. Denne afdækning foretages pt. på en hjemmeside hos Kvalitets og Økonomistyrelsen og skal opfølges af et indgående interview, der afdækker elevens nuværende problemer, elevens oplevelser gennem folkeskolen, samt om der er tegn på dysleksi i den nærmeste familie og opfølges af en ansøgning om en IT-rygsæk med heraf følgende muligheder for at få studiestøttetimer etc (SPS)
  3. afdækning af og opfølgning på to-sprogede elevers problemer. Denne afdækning giver anledning til specifikke tiltag for at støtte og kompensere disse elever på skolerene (inden for skolens budget)
  4. sparring med kolleger om:
  • at være bevidste om SPS-elevers (ordblinde, ADHD, døve, blinde etc) særlige behov i den daglige undervisning.
  • at være bevidste om elever med generelle læse-skrivevanskeligheder (de gymnasiefremmede – se fx det seneste nummer af Gymnasieskolen om fysikundervisning) og deres problemer bla med hensyn til faglig læsning og førfaglige ord
  • at inddrage generelle studiefremmende metoder med udgangspunkt i bevidsthed om metakommunikation og metakognition hos den enkelte elev (læsestrategikurser fx)

Vores aktiviteter består af screeninger, undervisning i hold og af enkeltelever, administrering af SPS-midler (ansøgninger om IT-rygsække, studiestøtte til mange formål, ansøgninger om eksamensopgaver leveret elektronisk, administrering af dispensationer, deltagelse i lærerforsamlinger (virtuelle eller konkrete) sparring med kolleger, deltagelse i netværk på lokalt plan og meget andet, der kan udspecificeres, men som er skolespecifikt.

Margrethe Mørch / Bodil Aase Frandsen
Formand og næstformand for Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og videregående uddannelser
27.2.2013